Studiejob/weekendmedarbejdere søges til døgntilbuddet Løvdal i Vodskov

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Medarbejder med faglige og menneskelige kompetencer til at skabe udvikling, tryghed og livsglæde. Her er tale om 2 studiejobs med ansættelse på 8-10 timer om ugen, som afvikles fast hver 2. weekend. Det vil være en fordel, hvis du er i gang med relevant studie, som matcher vores pædagogverden.  

Vi er et §105 Botilbud med lejligheder til 30 voksne mennesker med kognitive funktionsnedsættelser og til tider uhensigtsmæssig adfærd, som kommer til udtryk på forskellige vis. Lejlighederne er fordelt på 4 huse, og som medarbejder bliver du koblet på et primært hus. Hvilket også betyder, at der er mulighed for at få dannet en god og stabil relation til de mennesker vi er her for og deres pårørende. 

Vi garanterer en afvekslende hverdag med masser af faglige udfordringer, hvor det kræver; at du kan bevare roen og skabe overblik. Vi har en oplevelse af at have en fantastisk matrikel, med kompetente kollegaer og en afvekslende gruppe af mennesker bosat i lejlighederne. Her er utrolig mange personligheder, som har brug for/er afhængige af, at du kan dit fag og er stolt over, at kunne se og lytte til mennesket før hensynet til diagnosen.

Alle, der bor på Løvdal, har behov for at være i et særligt tilrettelagt, hjemligt og samtidig skærmet pædagogisk udviklingsmiljø, hvor du som pædagog skal kunne veksle mellem arenaer, som 1:1 til socialt samspil med flere.
Således stiller jobbet hos os høje følelsesmæssige krav til dig og dermed er det også afgørende, at du grundlæggende er positiv og også meget gerne kan lave sjov og ”hitte på” – Alle nyder et godt grin sammen.

Vi er et døgntilbud og derfor skal du kunne indgå i en vagtplan med skiftende arbejdstider, og fast weekend hver anden uge. Hvis det ønskes, er der mulighed for at indgå i lokalaftale omkring lange vagter og nedsat hviletid.

Ud over ovenstående, så forventer vi, at du er interesseret i faglig udvikling, har en stærk personlighed samt; at du er ansvarlig og handlekraftig med fokus på kerneopgaven.
Det er en praktisk fordel, at du har kørekort B, da der indimellem skal køres i vores minibusser.

Kan du se dig selv som en del af vores engagerede team på Løvdal, så skal du søge elektronisk via denne side.

Arbejdsstedets adresse
Løvdal er beliggende i det skønne Hammer Bakker i Vodskov. Bodil Hjorths Vej 12, 9310 Vodskov.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Malene Mogensen på tlf. 31 99 77 26 - tages telefonen ikke, så læg en besked på telefonsvaren med dit navn og dit nummer, så får du et opkald.

Ansøgningsfrist er den 15. februar 2024. Der forventes afvikling af ansættelsessamtaler den 28. februar 2024 mellem kl. 9-15. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger. 

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-10 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Bodil Hjorths Vej 12A, 9310 Vodskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984596

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet