DBU’s fodboldskole i Vodskov blev en stor succes, hvor børnene hyggede sig, havde det sjovt og fik spillet en masse fodbold. Der endte i alt med at være 137 børn tilmeldt til fodboldskolen.
Vodskov IF Fodbold kaldte ind til fem dage med DBU fodboldskole på Vodskov Station og det viste sig at blive en stor succes. Det var nogle super sjove og lærerige dage, hvor hele 137 børn mødte op for at spille fodbold og have det sjovt.
Der mødte i alt 137 børn op fra årgang 2005 til årgang 2015 med det mål at spille fodbold og have det sjovt. Det er en stigning siden sidste år, hvor der under den midlertidige lempelse af corona også blev afholdt fodboldskole.
De tilmeldte er fordelt på 51 piger og 86 drenge, så der var i alt tre pigehold og seks drengehold. De fem dage, hvor der er fodboldskole er fem dage, hvor man virkelig kan få brændt noget energi af, samt forbedre sine fodboldevner.
Hver dag starter fodboldskolen klokken 09:00 og slutter 15:00, og så er der naturligvis en frokostpause midt på dagen. Fodboldskolen har dygtige trænere, som tager de tilmeldte gennem en masse forskellige fodboldøvelser, og så vil der naturligvis også være kamp til sidst.