Skovalfernes magiske verden - workshop for børn på Vodskov Bibliotek

Profilbillede
dato

Hvordan ser der ud i alfernes verden? Mandag formiddag d. 5. juli læser Gunvor Ganer Krejberg, prisvindende forfatter til bøgerne om alfepigen Mirja, højt fra bogserien på Vodskov Bibliotek. 

Imens kan I bygge alfehuse, lave små legepladser eller måske et lille alfeværksted af forskellige naturmaterialer.

Serien om alfepigen Mirja er en eventyrlig fortælling om venskab og mod, frygt og usikkerhed. Bøgerne om Mirja er en fortløbende historie, men hver bog har sin egen selvstændige fortælling. Der er udkommet fem bøger i serien. 

Børnebogsforfatteren Gunvor Ganer Krejberg og illustratoren Rebecca Bang Sørensen vandt i 2018 børnebogsprisen Orlaprisen for andet bind i Mirja-serien.

Du kan tage en voksen med til workshoppen, eller komme selv. Arrangementet er for børn fra 6-12 år, deres forældre eller bedsteforældre. 

Det gratis arrangement foregår mandag d. 5. juli, kl. 9.30 - 11.30. Det er kun børn, der skal have billet, som kan bestilles på Vodskov Bibliotek.  

Arrangementet er støttet af genopstartspuljen fra Aalborg Kommune.

Kilde: Redaktionen