BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
PPR Aalborg søger studentermedhjælper til tidsbegrænset stilling på 8 timer ugl. pr. 4. september.
Hvad skal du hjælpe os med?
PPR har i mange år haft eget intranet, men det trænger til at komme på pension. Vi søger derfor en studerende til at udvikle og opbygge et nyt intranet for os.
Aktuelt bruger vi Sharepoint som intranetløsning sat op i klassisk stifinderformat. PPR’s medarbejdere navigerer i forvejen i mange forskellige programmer, derfor er det vigtigt, at det fortsat er bygget op i SharePoint eventuelt i kombination med Teams som en samarbejdsplatform.
Med sparring fra PPR’s udviklingskonsulent får du meget frie hænder og får selv mulighed for at planlægge og styre processens faser - lige fra afdækning af hele PPR’s behov til den tekniske opsætning af det nye intranet.
Et nyt intranet vil være din primære opgave. Men du får også lov til at komme med på sidelinjen, når vi skal implementere vores nye fagsystem i PPR sammen med en ekstern leverandør og forvaltningens IT-afdeling.
Hvem er du?
Som kollega i PPR vil følgende kendetegne dig:
- Viden om udvikling af intranet (eller webfrontend)
- Kendskab til Sharepoint og Teams
- Studerende på en relevant videregående uddannelse
- Godt humør og gåpåmod
Hvem er vi?
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) yder er en stor og bred tværfaglig organisation i forvaltningen Børn og Unge i Aalborg Kommune. Vi er 180 medarbejdere fordelt på PPR-leder, områdeledere, psykologer, logopæder, indsatspædagoger, specialpædagogiske konsulenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sundhedsplejersker, familievejleder og administration.
Vi yder vejledning og sparring til skoler, daginstitutioner og dagplejer ift. udfordringer i børnefællesskabet eller udfordringer for enkeltbørn. Vi rådgiver forældre til børn og unge i alderen 0-18 år og yder individuelle indsatser forældre, børn, unge og gravide.
Vi samarbejder tværfagligt både på almenområdet i de 10 børne- og ungeområder og på tværs af kommunens specialundervisningstilbud.
Vi er fordelt på 4 lokationer i Aalborg
- Godthåbsgade: PPR-leder, Specialafsnittet og administrationen.
- Tranumparken: Børne- og ungeområderne 1-5
- Godthåb: Børne- og ungeområderne 6-10
- Lerumbakken: Træningsfaciliteter for en del af vores ergo- og fysioterapeutiske team.
Information om praktiske forhold
- Arbejdssted: PPR’s administration, Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby
- Arbejdstid: 8 timer ugl. i et halvt år med mulighed for forlængelse. Timerne placeres gerne mandag, tirsdag og/eller onsdag.
- Flexordning: Vi er selvfølgelig fleksible, så af dine timer kan justeres ift. dit studie.
- Forud for ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
- Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 6. juni
Ansættelsessamtaler: 20. juni
Hvis du har spørgsmål til jobbet?
Kontakt Udviklingskonsulent Lenette Højbjerre Kühn lkl-skole@aalborg.dk eller 93520229.
Søg jobbet her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=451ba840-48f5-4654-9dba-31c8c87141b3
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835639