Lige nu er det sæson for en staude, som mange synes er en af de smukkeste stauder i verden: Pæonen.
Planten, som folder sine tunge, duftende blomster ud fra maj til juli, passer i enhver romantisk buket. Det er en kort, særlig periode pæonerne blomstrer, så det er bare med at nyde de smukke blomster, inden de takker af for denne gang.
Hvad er forskellen på pæoner og bonderoser?
Pæoner og bonderoser minder om hinanden, f.eks. på deres blade og imponerende blomsterflor. Men hvad er forskellen på de to? Pæoner og bonderoser tilhører samme planteslægt, Paeonia, men er faktisk to forskellige arter.
Pæoner, Paeonia lactiflora, stammer oprindeligt fra Asien, hvor man i århundreder har dyrket og forædlet sig frem til de særligt smukke pæonvarianter. En populær variant er f.eks. den lyserøde “Sarah Bernhardt”. Silkepæoner er 80-100 cm høje og blomstrer i juni-juli.
Bonderosen, Paeonia officinalis, stammer fra Mellem- og Sydeuropa. Bonderosen bliver omkring 60 cm høj, og vokser mere bredt end pæoner. Bonderoser blomstrer tidligere end pæoner, nemlig i maj-juni. Du kan kende bonderoser på deres matte blade, mens pæoners blade er skinnende.
Hvis du er rigtigt glad for både pæoner og bonderoser, kan du plante begge stauder i din have: Bonderoserne vil starte sæsonen i maj-juni, hvorefter pæonerne tager over i juni-juli. På den måde kan du forlænge sæsonen og få glæde af de smukke blomster.
Pæoner og bonderoser er nemme stauder
Pæoner og bonderoser trives og blomstrer i de fleste jordtyper. De er gladest for at stå i en kraftig, muldrig lerjord, men mindre kan også gøre det.
Find et lunt sted, i fuld sol til pæonerne, og et sted i sol eller halvskygge til bonderoserne. Begge stauder skal helst ikke udtørre i forårsperioden.
Pæoner og bonderoser behøver sjældent gødning, hvis bare havejorden er god. Når stauderne først har etableret sig, bliver de ved med at blomstre, år efter år. Nogle pæoner kan endda blive mere end 100 år gammel.