På Nymarksminde Farmpark kan du nusse bondegårdsdyr og spille fodboldgolf

Profilbillede
dato

Ude i det grønne land ligger hyggelige Nymarksminde Farmpark, som byder på sjov og leg for store og små. Børn i alle aldre kan hoppe på hoppepuden, klappe geder, nusse kaniner, grille og tage et slag fodboldgolf. 

På gården findes der både gryntende grise, brægende får og rappende ænder. Du kan også besøge drøvtyggende køer, gæs, geder og pludrende kalkuner. De søde dyr i Nymarksmindes mini-zoo må gerne klappes eller kløs under hagen.

Og så kan man samtidig lære lidt om hvordan en ko både kan lave mælk og smør. Er grisen f.eks. glad for et mudderbad? Du kan komme med på en række sjove rundvisninger og se fodring af dyrene, og få svar på alle dine spørgsmål. 

Slip legen fri på Nymarksmindes kæmpe legeplads, hvor der kan hoppes, graves i sandkasse, gynges og meget mere. Der kan grilles midt i den grønne natur på grill-området. Kiosken er altid åben, hvis man f.eks. skal have pizza, is, chips, en kold øl eller sodavand. 

Hvis vejret er lidt surt, har Nymarksminde et hus med borde og bænke, hvor man kan nyde sit måltid i ly for en lille byge. 

Når du har købt billet til Nymarksminde Farmpark, må du også spille fodboldgolf, som er inkluderet i prisen. Banen har 18 huller og giver dermed god mulighed for masser af underholdning og bold-trylleri. 

Besøgende skal fremvise en negativ coronatest eller bevis på vaccination. Du finder Nymarksminde Farmpark på Vestvej 91, 9310 Vodskov. Få mere information om åbningstider og priser.

Kilde: Redaktionen