Nyt fra Vodskov i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Vodskov er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Spirituskørsel

Natten til torsdag kl. 0048 bemærkede en patrulje en personbil på Brønderslevvej i Øster Vrå. Patruljen standsede køretøjet for at foretage en rutinemæssig kontrol af bilen og føreren. Bilen blev skønnet til at være i lovlig og forsvarlig stand. Desværre kunne det samme ikke siges om føreren. Han var påvirket af spiritus i en sådan grad, at han ikke kunne køre bilen på lovlig vis. Han blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve med henblik på fastsættelse af promillen.

Indbrud i villa

I peroden fra onsdag eftermiddag kl. 1600 og til onsdag aften kl. 2045 blev der lavet indbrud i en villa på Drøvten i Vodskov. Gerningsmanden havde skaffet sig adgang til villaen ved at knuse et vindue i en havedør. Gerningsmanden havde rodet i skuffer og skabe. Der er endnu ikke overblik over hvad der blev stjålet ved indbruddet. Der blev sikre DNA spor fra stedet.

Materielt færdselsuheld

Onsdag eftermiddag skete der et færdselsuheld i rundkørslen ved Vesterhavsvej og Søndergade. En bilist fik et ildebefindende og i rundkørslen påkørte han et vejskilt. Føreren slap uskadt fra uheldet.

Indbrud i sommerhus

Onsdag eftermiddag kl. 1700 blev der konstateret, at der havde været indbrud i et sommerhus på Klitrosevej i Faarup ved Saltum. Gerningsmanden havde skaffet sig adgang til sommerhuset ved at ødelægge en dør. Der var også knust et vindue ind til et badeværelse. Det kunne konstateres, at gerningsmanden havde været rundt i hele huset, da der lå sand på gulvet i alle værelser. Gerningsmanden havde anvendt toilettet, og her blev der sikret DNA spor.



Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi