Ny lokal hyggecafe med kagespecialiteter

Profilbillede
dato

Tylstrup har nu fået glæden af en ny hyggecafe, som har en masse lækre kaffespecialiteter. Fredag i sidste uge åbnede “Hygge-cafeen” i Tylstrup på Luneborgvej, hvor man kan komme ind til hygge og nyde lækre kager.

“Hygge-cafeen” er åbnet i Tylstrup på Luneborgvej tæt på jernbaneoverskæringen. Her inviteres du som gæst indenfor i en hyggelig cafe, hvor der er en masse kaffespecialiteter og andre lækre bageprodukter.

Det er Mihaela der ejer cafeen og står for at bage alle de lækre kaffespecialiteter. Det er Mihaela og hendes datter, som driver cafeen og inviterer alle gæster ind til de hyggelige omgivelser og fantastiske kager.

Der er bl.a. rumænske kager, samt en masse kager fra den europæiske kage-tradition. Datteren, Georgina kom til Danmark tilbage i 2011 for at studere, mens moren flyttede til Danmark i 2016.

Planen er, at der skal være åbent fra 06:30 til 10:00 og så igen fra 13:00 til 19:00. Om morgenen vil der være lækre morgenmadsprodukter og senere på dagen vil der også være sandwiches og en masse andet.

Mihaela siger bl.a.: “Vi vil ikke lægge os fast på bestemte kager, men se hvordan kunderne tager imod de forskellige slags. Vi tror også, at cafeen har muligheder, da der jo ikke er nogen egentligt bager her i Tylstrup længere.”

Kilde: Redaktionen