Nøddehuset, De Specialiserede Aflastningstilbud søger 3 pædagoger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nøddehuset er i en rivende udvikling og søger derfor 2 nye pædagoger til start 1. juni 2024 eller snarest herefter samt 1 pædagog i en tidsbegrænset stilling i et år

Nøddehuset er for nylig blevet en del af De Specialiserede Aflastningstilbud i Center for Dag- og Døgntilbud i Aalborg Kommune. Udover Nøddehuset, rummer De Specialiserede Aflastningstilbud institutionerne Danahus og Horisonten.

Nøddehuset er en døgninstitution, der har børn og unge med
gennemgribende udviklingsforstyrrelser (primært autisme) i aflastning. Alle børn og unge bor hjemme, og kommer i
Nøddehuset på forskellige tidspunkter og dage i løbet af året. Vi har i øjeblikket plads til
ca. 100 børn/unge i Vodskov. Der er i alt 17 børn/unge i aflastning pr. døgn fordelt på 2 grupper. Der er ca. ansat 55 medarbejdere i Nøddehuset.

Arbejdstiderne vil være dag/aften, samt arbejde hver anden weekend og på søn- og helligdage. Der arbejdes både i dagtimerne, samt i aftentimerne, idet Nøddehuset har åbent alle årets dage. Det er muligt at ønske at arbejde i lange vagter på hverdage, samt i weekender, hvilket betyder et mindre antal arbejdsdage.

Dine opgaver vil være
Du kommer til at arbejde med børn og unge, som har et stort behov for en struktureret
og forudsigelig hverdag. Der arbejdes ud fra principperne omkring TEACCH. Vi
arbejder med PECS og andre visuelle kommunikationsredskaber, med udgangspunkt i
det enkelte barn/unges behov. Du er ansvarlig for kerneydelsen i samarbejdet med
dine kolleger, samt ansvarlig for at bidrage til, at børn og unge trives og samtidig udvikler sig til at
have størst mulig indflydelse på eget liv.

Vi forventer, at du har følgende faglige og personlige kompetencer

  • Er uddannet pædagog med erfaring i arbejde med målgruppe.
  • Har viden om gennemgribende udviklingsforstyrrelser -eller er motiveret for at tilegne sig dette.
  • Har gode samarbejdskompetencer.
  • Kan håndtere konflikter på en omsorgsfuld og fleksibel måde.
  • Påtager sig ansvaret for kvaliteten af samspillet og relationen med barnet/den unge.
  • Har overblik og kan skabe ro omkring sig – også i uforudsigelige situationer.
  • Har en refleksiv og nysgerrig tilgang til egen praksis og søger støtte til udvikling af egne kompetencer.
  • Har gode skriftlige kompetencer og formulerer sig i et anerkendende sprog.
  • Har gode empatiske evner og kan skabe hyggelige og hjemlige rammer for børn/unge.

     

Vi kan tilbyde

  • Et udfordrende og fagligt miljø, hvor kerneopgaven og børnene er i centrum.
  • En arbejdsplads med vægt på faglighed og engagement.
  • Høj grad af ansvar og medindflydelse ift. den pædagogiske praksis.
  • Et læringsmiljø hvor praksis udsættes for refleksion og fælles dialog, og hvor alle forventes at bidrage konstruktivt til samarbejdskulturen og det gode arbejdsmiljø.
  • Ekstern supervision og relevant undervisning prioriteres.
  • Ledelsesmæssig opbakning.



 

Arbejdsstedets adresse
Bodil Hjorths Vej 9, 9310 Vodskov.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den
forhandlingsberettigede organisation. Der indhentes straffe- og børneattest samt reference forud for endelig ansættelse.


Kørekort er et krav. 


Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag den 22. april 2024.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ditte Dolbak Nør på telefonnummer: 22564703 eller afdelingsleder Maja Kronborg på telefonnummer: 20720928.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag d. 26. april 2024.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

www.aalborg.dk, Bodil Hjorts Vej 9, 9310 Vodskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025146

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet