BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Nøddehuset søger hermed en kostfaglig eneansvarlig 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. maj.
Nøddehuset er en døgninstitution, der har børn og unge med
gennemgribende udviklingsforstyrrelser i aflastning. Alle børn og unge bor hjemme, og kommer i
Nøddehuset på forskellige tidspunkter og dage i løbet af året. Vi har i øjeblikket plads til
ca. 100 børn/unge i Vodskov. Der er i alt 17 børn/unge i aflastning pr. døgn fordelt på 2 grupper. Der er ca. ansat 55 medarbejdere i Nøddehuset.
Som kostfaglig eneansvarlig bliver du ansvarlig for:
- Indkøb af varer
- Sikring af et minimum af 60 % økologi.
- Udarbejdelse af madplaner i samarbejde med pædagoger og pædagogmedhjælpere.
- Egenproduktion af maden i hverdagen.
- Udførelse af egenkontrol
- Praktiske opgaver og gøremål
- Aktiv deltagelse i børnenes morgenrutiner
- I samarbejde med pædagogerne, at skabe en rolig og hyggelig morgen for børnene
Arbejdstiden vil primært være fra 06.00-13.30 på hverdage.
Vi forventer, at du:
- Kan tilberede sund og ernæringsrigtig kost
- Har relevant kostfaglig uddannelse
- Har erfaring med at tilrettelægge og udføre egenkontrol
- Kan arbejde struktureret og løbende følge sundhedsstyrelsens anbefalinger
- Har viden om hygiejne
- Har viden om økologi og ernæring
- Kan samarbejde på tværs af huset med det øvrige personale
- Lejlighedsvis deltager i praktiske gøremål omkring børnene
- Kan skabe hyggelig og hjemlig atmosfære omkring børnene med respekt for deres diagnoser
- Trives i at have en solo funktion i et stort hus med et tværfagligt fællesskab
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab og/eller erfaring i at arbejde med børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (som autisme, Aspergers eller ADHD).
Vi tilbyder dig:
- Et arbejde med en stor grad af selvstændighed i det daglige, hvor det er muligt at udnytte kreativitet og faglige kvalifikationer
- En positiv og engageret i børne- og personalegruppen, der sætter stor pris på din funktion
- Et hus hvor der lægges stor vægt på trivsel for børn, forældre og personale
- Et godt fagligt miljø med barnet i centrum
- Ledelsesmæssig opbakning
Arbejdsstedets adresse
Bodil Hjorths vej 9, 9310 Vodskov
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Kørekort er et krav.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Maja Kronborg tlf. 20 72 09 28, mail onbo-jv@aalborg.dk eller afdelingsleder Ditte Dolbak Nør, tlf. 22 56 47 03, mail ddo-jv@aalborg.dk
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 22. marts
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Bodil Hjorts Vej 9, 9310 Vodskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007240