Koordinerende socialrådgiver til barselsvikariat ved Hammer Bakker Udslusningsfængsel - Gør en forskel for samfundet og de indsatte

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Koordinerende socialrådgiver søges til Hammer Bakker Udslusningsfængsel (Barselsvikariat)

Vil du være med til gøre en vigtig forskel for samfundet og i at understøtte vores indsattes vej væk fra kriminalitet? Så læs videre…

Hammer Bakker Udslusningsfængsel er en lille arbejdsplads i kriminalforsorgen. Vi ligger naturskønt i Hammer Bakker ved Vodskov. Her afsoner 27 indsatte den sidste del af deres straf, heraf enkelte i vores familiehus, der er et særligt forebyggelsestilbud til udsatte familier, hvor en forælder skal afsone en straf. Hammer Bakker Udslusningsfængsel er en enhed under Institution Vendsyssel, som også består af Kragskovhede Fængsel.

Vi søger en socialrådgiver til et 37 timers barselsvikariat, som ønskes besat 1. juli 2024 til 1. august 2024.

Dine arbejdstider vil som udgangspunkt være 8-15:30 (men med mulighed for fleksibilitet), enkelte aften kan dog også forekomme (som udgangspunkt 1 aften pr måned).

I en hverdag, hvor de fleste øvrige medarbejdere arbejder i turnus, vil du sammen med enhedschefen være den gennemgående figur og have ansvaret for at koordinere den sociale og kriminalforsorgsmæssige sagsbehandling omkring udslusningsfængslets beboere



Dine arbejdsopgaver:

  • Koordinering af den socialfaglige indsats i tæt samarbejde med det øvrige personale og beboerne
  • Koordinering af visitation og venteliste til udslusningsfængslet
  • Sikre tæt samarbejde med kommunerne
  • Samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, herunder aktører fra civilsamfundet
  • Administrative opgaver f.eks. udstedelse af mit-ID, KR-træk, samt opdatering af dagsordener, husorden m.m.
  • Der kan også forventes en del ad hoc opgaver, herunder afløsning af turnuspersonalet


Vi forventer at du:

  • Er uddannet socialrådgiver.
  • Motiveres af at arbejde med mennesker og kriminalitetsforebyggelse
  • Erfaring med at arbejde med udsatte grupper og kommunal erfaring er en fordel, men ikke et krav.
  • Har en god kontakt- og indlevelsesevne, kombineret med evnen til at være konfronterende og grænsesættende.
  • Er indstillet på og har evner for tværfagligt samarbejde med forskellige faggrupper både i og udenfor kriminalforsorgen.
  • Kan arbejde systematisk, målrettet og helhedsorienteret
  • Besidder selvstændighed, initiativ, ansvarlighed og robusthed
  • Er positiv og har humoristisk sans, også når der skal arbejdes hurtigt
  • Kommunikerer ordentligt og tydeligt i skrift og tale
  • Mestrer IT på brugerniveau og kan sætte dig ind i nye systemer.
  • Har kørekort til personvogn


Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at løse en vigtig samfundsopgave.
  • En spændende og afvekslende hverdag med gode kollegaer.
  • En arbejdsplads, hvor vi sætter pris på dine input
  • En arbejdsplads, hvor god faglighed og godt arbejdsmiljø prioriteres
  • Supervision


Løn og ansættelsesvilkår er i henhold aftale mellem Kriminalforsorgen og LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for socialrådgivere i staten samt aftale om Ny Løn.

Tjenestedet er Kriminalforsorgen Vest, Institution Vendsyssel, Hammer Bakker Udslusningsfængsel, Pitsvej 7, Hammer Bakker, 9310 Vodskov.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og er ledig til besættelse i perioden 1. august 2024 til 31. juli 2025



Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”

Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest d. 13. juni 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 17. juni 2024



Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.



Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge



Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til, at kontakte enhedschef René Nielsen på tlf. 7255 4636 eller til koordinerende socialrådgiver Signe Rasmussen 7255 1545







INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Pension Hammer Bakker, Pitsvej , 9310 Vodskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059741

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet