Mellem søndag den 1. december og søndag den 8. december blev der begået indbrud i et hjem i Vodskov. Tyven brød ind ved at knuse ruden i husets terrassedør med en sten, som senere blev fundet i køkkenet.
Da beboerne vendte hjem søndag eftermiddag, opdagede de, at hele huset var blevet gennemrodet. Skabe og skuffer stod åbne, og tyven havde forladt stedet gennem terrassedøren, som var det eneste, der stod åbent.
Blandt de stjålne genstande var en designerstol, en kasse med en del penge samt to vielsesringe i guld med diamanter.