Faglærer til Køreuddannelse ved Kursussektionen i Aalborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at uddanne og være en del af et stærkt team. Er dine interesser køretøjer og køreuddannelse, hvor du har stærke evner som instruktør?

Så har vi en ledig stilling som faglærer i kursussektionen, hvor der er fokus på din udvikling.

Om os

Tjenestegrensafdelingen består af i alt 62 medarbejdere fordelt på fire sektioner – en styrkeudviklingssektion for Logistik, en styrkeudviklingssektion for Militærpoliti, en Kursussektion og et Tjenestegrensinspektørelement.

Tjenestegrensafdelingen er en nyoprettet afdeling, der bygger på S7 sektionerne ved bataljonerne og Tjenestegrensinspektørelementet ved Trænregimentet. Formålet med afdelingen er, at styrke fagligheden ved logistiktropperne og militærpolitiet samt at styrke evnen til at bidrage til Forsvarskommandoens og Hærkommandoens udviklingsvirksomhed samt varetage Trænregimentets egen udviklingsvirksomhed.

Tjenestegrensafdelingen hovedopgaver er at understøtte og bidrage til Forsvarets udviklingsvirksomhed inden for logistik og militærpoliti, gennemføre kursusvirksomhed for logistik i Hæren og køreruddannelser og enkeltmandsuddannelsesområdet inden for Forsvaret samt støtte Tjenestegrensinspektøren for Logistik i Hæren og Militærpoliti i Forsvaret med kontrolvirksomheden.

Kursussektionen består af 33 engagerede medarbejdere. Kursussektionen udbyder en bred vifte af kurser, der bl.a. understøtter den interne uddannelse ved Trænregimentet.

Rækken af interne kurser er, våbenkurser for logistiktropperne for officerer og mellemledere. Kursussektionen udbyder derudover en stor portefølje af eksterne kurser for alle myndigheder i Forsvaret - herunder køreuddannelsen, sanitetskurser samt kurser for enkeltpersoner til Internationale operationer (enkeltmandsuddannelse), mm.

Der er dermed fokus på fastholdelse, hvervning og uddannelse på et højt niveau. Vi har en åben og professionel tilgang til opgaverne og vi tilskynder til en humoristisk omgangstone og en løsningsorienteret tilgang til tjenesten.

Om stillingen

Du vil indgå i vores team i Kursussektionen som faglærer. Din primært fokus vil være at arbejde med køreuddannelsen i Forsvaret.

Ud fra dine kompetencer kan vi tilbyde en faglærerstilling på Køreassistent-/Køreinstruktørkurset. Er du uddannet bjærgningsinstruktør, vil du også komme til at arbejde med Bjærgningskurset.

Når der ikke gennemføres køreuddannelse, vil du sammen med dine kollegaer planlægge og forberede kommende kurser, samt støtte med køretøjsrelaterede projekter i studieudviklingssektionen.

Derudover skal du samtidig være forberedt på at støtte bredt i kursussektionen. Det kan betyde, at du skal støtte ved andre kurser og ad hoc opgaver, som kan tilgå sektionen. Her vil vi selvfølgelig tage hensyn til dine kompetencer samt motivation.

Om dig

Du er udnævnt oversergent.

Du brænder for køreuddannelse og er uddannet køreinstruktør.

Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt, men samtidig begå dig og bidrage til kursussektionens samlede opgaveløsning. Du har en stor interesse i at arbejde med uddannelse, og du er god til at lære fra dig, og du brænder for at levere et godt produkt hver gang.

Du skal have kørekort (B og C).


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major F. Tarp på mail TRR-TI-03@MIL.DK eller på telefon 72 83 60 13.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 30. juli 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kaserner, Gammel Høvej 34, 9400 Nørresundby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183970&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855742

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet