BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehaven 6´eren er en børnehave med 48 almen børn og 8 børn visiteret til §32. Børnehaven er indrettet med 3 stuer: Solsikkestuen, Troldestuen og Brumbassestuen. Brumbassestuen har deres egen afdeling og rummer vores 8 børn der er visiteret til §32. Stillingen er hos Brumbasserne og er på 37 timer. Stillingen ønskes besat pr. 1/12 eller snarest derefter.
Specialgruppen er omfattet af Serviceloven §32 og er normeret til 8 børn i alderen 0-skolestart, med varig og betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den neuropædagogiske tilgang danner grundlag for vores pædagogik og måde at strukturere hverdagen på. I praksis anvender vi neuropædagogikken når vi tolker barnets signaler og behov, når vi skaber aktiviteter for børnene og i måden vi har indrettet specialgruppen. Vi har en anerkendende tilgang i relationen med barnet. Vi støtter barnet i at deltage aktivt i hverdagens aktiviteter og øger dets bevidsthed om egen kunnen. Vi arbejder desuden med Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse som afsæt i vores målsætning og statusbeskrivelse for det enkelte barn. Vi har et særligt fokus på inklusion og børnefællesskaber – både internt på stuerne, men også i særdeleshed på tværs af huset. I efteråret 2023 opstarter vi Nest uddannelse i hele huset. Vi samarbejder med eksterne samarbejdspartnere, såsom talepædagog, fysioterapeut og ergoterapeut.
Vi søger en kollega der:
- Har erfaring med det pædagogiske arbejde med børn i dagtilbud, samt specialpædagogisk erfaring.
- Er pædagogisk reflekterende og kan formulere sig skriftligt såvel som mundtligt.
- Uddannelse i Neuropædagogik er et plus men ikke et krav.
- Har en mentaliserende tilgang til det pædagogiske arbejde, samt til samarbejdet med kollegaer og forældre.
- Er tydelig i sit samvær med børnene, men samtidig evner at finde barnets perspektiv.
- Er fleksibel i forhold til fællesskabet og arbejdets tilrettelæggelse.
- Kan arbejde efter specifikke handleplaner i forhold til de enkle børn, og samtidig have et inkluderende perspektiv
- Er tålmodig og kan lade børnene udvikle sig i deres tempo
- Er nysgerrig og har lyst til at udvikle sin pædagogiske viden og praksis.
- Vil være vejleder for studerende (vi har fast studerende fra UCN).
- Har lyst (og kompetencer) til at arbejde med musik i det pædagogiske arbejde (ikke krav).
Vi tilbyder en arbejdsplads, der er kendetegnet ved arbejdsglæde og humor, samt lyst til samarbejde og udvikling af den pædagogiske praksis. Huset er præget af tydelig kommunikation og nærværende ledelse. Du vil få mulighed for indflydelse på egne arbejdsopgaver og planlægning af hverdagen. Du kan læse mere om os på https://boernehaven6eren.aula.dk
Ansøgningsfrist d. 22.Oktober. Samtaler forventes afholdt mandag d. 30. Oktober
Torsdag d. 12. Oktober fra 16.15 til 17.30 er der mulighed for at se børnehaven og høre lidt om vores hverdag. Tilmelding og eventuelle spørgsmål til pædagogisk leder Mia Siig Hansen på 99825960/msih-fb@aalborg.dk.
Arbejdsstedets adresse
Børnehaven 6´eren
Attrupgaardvej 6
9310 Vodskov
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe-og børneattest
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aalborg Kommune, Attrupgårdvej 6, 9310 Vodskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920119