Social- og sundhedsassistentelever uddannelsesstart marts/april 2025 (merit elever/uddannet SSH)
Hvis du er ambitiøs og gerne vil udvikle dig på et højere fagligt niveau – så kan du være vores fremtidige social- og sundhedsassistentelev
Din ambitiøse personlighed – Aalborgs fremtid
Du har drømme og mål for, hvordan fremtidens sundhedsmedarbejdere skal være – og måske drømmer du endda om at være innovativ og føre faget fremad. Den som borgere, pårørende og kollegaer har tillid til, og som med ro og overblik løser sine opgaver.
Du prioriterer omsorg og sundhed højt, og har interesse i at skabe gode relationer, yde god sygepleje, er ansvarsbevidst og sætter et godt arbejdsmiljø højt på din dagsorden.
Det faglige fokus gennem din uddannelse
Du skal glæde dig til, at du erhverver dig kompetencer indenfor mange forskellige fagområder. Bl.a. kan du se frem til kompetencer indenfor:
· Den omsorgsfulde relation og god kommunikation
· Somatisk- og psykiatrisk sygepleje
· Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
· Farmakologi og medicinhåndtering
· Kvalitetssikring og patientsikkerhed
Du vil løbende gennem din uddannelse opleve, at dine faglige kompetencer udvikler sig. Elever hos os fortæller bl.a.:
”I løbet af hele dagen er der lægekontakt og kontakt med sygeplejersker
og medicindispenseringer og aktiviteter” (SSA-elev i oplæring 1)
”Vi får masser af praktisk erfaring, og får udfordringer, og lov til at prøve hvordan det er at komme tættere på mennesker og arbejde med dem, og det synes jeg, er virkelig spændende” (SSA-elev i oplæring 3)
Det her får du med i din uddannelse/ansættelse ved Aalborg kommune
I Aalborg Kommune ønsker vi, at alle vores medarbejdere – også dig – går glad og tilfreds på arbejde. Du vil derfor som elev hos os:
· Få løn under hele din uddannelse – også når du er i skole
· Løn- og arbejdsvilkår er efter gældende overenskomster mellem FOA og KL. Du vil få
elevløn fra den dag, hvor din uddannelsesaftale træder i kraft
· Være garanteret ansættelse 3 måneder efter endt uddannelse
· Få adgang til sundhedstilbud, hvor du bl.a. får 25% rabat på din og din families adgang i svømmehal
· Få adgang til feriefonden, hvor du har mulighed for at leje Feriefondens feriehuse i hele Danmark
· Få adgang til sundhedsordning bl.a. med tilbud om fysioterapi
Forudsætning for at blive ansat er:
· at du kan dokumentere, at du har en social- og sundhedshjælperuddannelse
Uddannelsesstart er marts/april 2025
· Vi har løbende ansættelsessamtaler
Ansøgningsfrist
· Send endelig din ansøgning hurtigst muligt hvis dette stillingsopslag har din interesse
· Vi gør dig opmærksom på, at der indhentes en straffeattest i forbindelse med tilbud om ansættelse
· Du kan forvente løbende svar på ansættelse/afslag
Har du brug for flere oplysninger, hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte:
Uddannelseskoordinator Bettina Toft tlf. 2520 1479
Uddannelseskoordinator Lone Nielsen tlf. 2223 7947
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den
formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks.
ansøgning og CV i begrænset omfang.
I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.
Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.
Du kan også læse mere om Aalborg Kommune på:
Aalborg Kommune
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
www.aalborg.dk, Storemosevej 19, 9310 Vodskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156660