Bliv en Vigtig Del af AKV som Effektiv IT-Supporter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i en rolle som teknisk problemknuser, og brænder du for at hjælpe dine kolleger godt og sikkert videre med deres arbejdsopgaver? Kan du se dig selv bidrage til en høj oppetid hos en af Danmarks producenter af kartoffelstivelse, hvor effektiv IT er alfa og omega? Så er du måske AKV’s kommende IT-supporter, hvor du med rette indstilling kan sætte dit præg på vores fremtidige IT-setup.

AKV står over for udvidelse med ny fabrik, derfor har vi brug for flere ressourcer og nytænkende kompetencer. Du kommer til at sidde i et mindre team, der hjælper vores brugere og udvikler vores netværk.

Vi søger en effektiv, løsningsorienteret og teknisk kyndig supporter til vores IT-afdeling. Som IT-supporter kommer du til at spille en nøglerolle i at sikre, at vores interne IT-systemer fungerer optimalt, og at vores kolleger får den nødvendige support til at udføre deres arbejde effektivt.

Dine primære opgaver vil bestå af:

  • Håndtere alle slags supportopgaver for vores brugere i Langholt og Aarhus
  • Fejlsøge på tværs af mange forskellige typer IT-udstyr og IT-løsninger
  • Klargøring og vedligeholdelse af computere, mobile enheder, printere mm.
  • Håndtere brugeradministration (Active Directory, evt. Navision)
  • Udføre rutinemæssige vedligeholdelsesopgaver og opdateringer på systemer og software
  • Identificere, analysere og prioritere IT-problemer og sikre, at der sker en implementering af en effektiv løsning.
  • Hjælpe med at udvikle og vedligeholde eksisterende og nye systemer. 
  • Bidrage med dokumentation, vejledninger og tekniske procedurer.

Det er et plus, hvis du kender (men ikke et krav):

  • Optimering af Microsoft SQL server
  • Kendskab til RPA og evt. OT
  • Programmering som f.eks. SQL, C++, VBA

Som person er du

  • Selvstændig, serviceminded og har en samvittighedsfuld tilgang til dit arbejde
  • Struktureret i dit arbejde
  • God til at skabe overblik
  • I stand til at trække på egen og dine kollegers viden i udfordrende situationer

Det er en fordel, hvis du har erfaring med administrative opgaver omkring Navision, men det vigtigste er, at du har lyst til at være drivkraften i at udvikle og vedligeholde strukturen omkring vores IT-setup.

Din normale arbejdstid er 8-16 eller tilsvarende. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige.

Lidt om AKV

AKV er en international producent og leverandør af kartoffelbaserede fødevareingredienser med afsætning i over 70 lande. Vi har eksisteret som andelsvirksomhed siden 1933 og vores ca. 185 avlere sikrer os en stabil råvareforsyning i en ellers dynamisk verden.

AKV’s hovedkontor og produktionsanlæg ligger i Langholt lidt nord for Aalborg, hvor produktion af både commodity-produkter og højtforædlede fødevareingredienser finder sted, mens det kommercielle hovedkontor er beliggende i Aarhus.  

AKV har i de seneste år gennemgået en meget succesfuld udviklingsproces, og denne proces er stadig i gang. På AKV vil du blive en del af et solidt fundament med dybe rødder i den jyske muld, men vi tør stadig tænke stort og skabe de forandringer, der skal til.

Lyder det som noget for dig, så tøv endelig ikke med at sende en ansøgning afsted allerede i dag.

Sådan ansøger du

Du sender en skriftlig ansøgning med emnefeltet ’IT-supporter’ til e-mailadressen akv@akv.dk.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

AKV AmbA, Gravsholtvej, 9310 Vodskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089063

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet