BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores teamleder for Team Service & Målere i Salg & Service (Varme, Køl & Gas) har valgt at gå på pension. Derfor er der nu en sjældent udbudt mulighed for at få ansvaret for et team af dedikerede medarbejdere, der brænder for at sikre Aalborg Forsynings kunder korrekt afregningsgrundlag, velfungerende tillægsydelser, og afhjælpe tekniske udfordringer hos kunden.
Vi søger en erfaren teamleder, der får kunden, medarbejdere og det tværgående samarbejde til at gå op i en højere enhed.
Jobbet
Du får det daglige faglige og personalemæssige ansvar for Team Service & Målere, der i dag består af 8 montører og 3 administrative medarbejdere, placeret på to lokationer.
Teamet er velfungerende og præget af medarbejdere med stærk faglig viden og høj erfaring.
De opgaver, dit team er ansvarlige for, er bl.a.:
- Teknisk kundeservice
- Håndtering af fjernaflæste målere
- Godkendelse af kundeinstallationer
- Kundebesøg ved dårlig afkøling
- Drift af Aalborg Forsynings radionetværk
- Drift af tillægsydelser til fjernvarme
- Klagesager
Du bliver personaleleder og skal understøtte teamet i deres opgaveudførsel, samtidigt med, at du selv forventes at bidrage i arbejdsopgaverne.
Herudover får du bl.a. ansvaret for:
- at vi når de mål, som ledelsen og bestyrelsen har sat for året for teamet
- at processerne omkring opgaveudførslen fungerer, herunder deltage aktivt i procesoptimering
- at sikre velfungerende snitflader til resten af huset, således det tværgående samarbejde styrkes
- at være sparringspartner med dine medarbejdere omkring løsningen af opgaven
- at sikre overholdelse og opdatering af leveringsbestemmelser
- at foretage budgetopfølgning og -udarbejdelse
- at udarbejde indstillinger til bestyrelse og direktion, når der er behov for det
- at forestå daglig personaleledelse, afholdelse af teammøder, MUS, 1:1 samtaler mv.
Du indgår i en ledergruppe bestående af 4 teamledere og 1 afdelingsleder i Salg & Service under funktionsområdet Varme, Køl & Gas.
Dine nærmeste kollegaer i Salg & Service varetager bl.a. salg, tekniske og økonomiske beregninger, tilbud, målerhåndtering, hjemtagning af data, energirådgivning og den daglige kontakt og servicering af kunder, af tekniske karakter. Salg & Service består af 33 medarbejdere, 4 teamledere og 1 afdelingsleder.
Salg & Service er 1 af 3 afdelinger under funktionsområdet Varme, Køl & Gas.
Om dig
Vi forventer, du er ingeniør, maskinmester, VVS-installatør eller har anden relevant teknisk uddannelse. Du skal være drevet af at tænke både kunder som forretning.
Vi forestiller os, at du kommer fra en stilling som teamleder, har minimum 5 års dokumenteret erfaring, hvor du har formået at bringe dine medarbejderes kompetencer i spil, og skabe arbejdsglæde gennem motivation og et godt arbejdsmiljø, og trives med at være i en stor organisation med mange interessenter.
Det vil være en fordel, hvis du har kommerciel og økonomisk forståelse.
Vi regner i øvrigt med, at du er:
- Stærk i tværorganisatorisk samarbejde og personlige relationer
- Udadvendt, opsøgende, vedholdende og struktureret
- Holdspiller med gode kommunikations- og samarbejdsevner
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med en uformel omgangstone og kompetente kollegaer
- En organisation i udvikling
- Et godt team og en velfungerende ledergruppe
- En stilling med mulighed for at præge indholdet af dit job
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.
Ansættelsestidspunkt er fra 1. august 2024 eller snarest muligt, idet stillingen er ubesat. Ansøgningsfristen er den 17. juni 2024.
Det kan forventes, at vi indkalder til ansættelsessamtaler i ugerne 25 og 26.
Interesseret?
Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.
Fakta om Aalborg Forsyning
- 500 medarbejdere
- 65.000 kunder
- Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
- 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling
Læs mere om vores arbejdsplads
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aalborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aalborg Forsyning, Norbis Park 100, 9310 Vodskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056246