AC’er med projektlederkompetencer til det specialiserede socialområde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med i udviklingen af et helt nyt tilbud til unge med svær selvskadende adfærd på det specialiserede socialområde? Så er en stilling som projektledende AC’er i Specialsektoren måske noget for dig.

Specialsektoren, Region Nordjylland søger en AC´er med solide projektlederkompetencer i forbindelse med etableringen af et nyt tilbud til unge med svær selvskadende adfærd. Stillingen forventes at være til udgangen af 2025 og med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. september 2023.

Om os:

De nordjyske kommuner har anmodet Region Nordjyllands Specialsektor om at etablere et nyt socialpsykiatrisk botilbud til unge med svær selvskadende adfærd. Tilbuddet skal forankres i Området for Socialpsykiatri og placeres i Aalborg Øst. Arbejdet med etableringen og opgaver tilknyttet hertil forventes at løbe fra andet halvår af 2023 og videre i hele 2024 og 2025. Opgaverne er delt mellem fællesfunktionen i Området for Socialpsykiatri og Specialsektoren Administration.

I Specialsektoren vil vi være kommunernes foretrukne samarbejdspartner og leverandør af specialiserede ydelser. Vi vil medvirke til, at hvert enkelt menneske, der benytter vores tilbud, får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse. For at lykkes med det, er det vigtigt, at borgerne får den mest kvalificerede indsats og støtte inden for de rammer og vilkår, som gør sig gældende, samt at vi til stadighed understøtter og udvikler virksomheden og dens tilbud.

Specialsektoren i Region Nordjylland består af fire områder, en række tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet samt en fællesadministration. Du kan læse mere om Specialsektoren på www.rn.dk/specialsektoren.

Afhængig af din erfaring og kompetenceprofil vil du enten blive tilknyttet fællesadministrationen med reference til administrationschefen, hvor der er ca. 30 medarbejdere fordelt på seks teams eller en del af fællesfunktionen i Området for Socialpsykiatri med 5 medarbejdere i forskellige faggrupper med reference til Områdechefen. Begge har til huse i Regionshuset i Aalborg Øst. Der vil i ansættelsen, uanset tilknytningssted, være et tæt samarbejde på tværs af de to enheder.

Du kan læse mere om administrationen på Specialsektorens administration (rn.dk) og Området for Socialpsykiatri på Området for Socialpsykiatri (rn.dk)

Om stillingen:

Etableringen af det nye tilbud øger opgaveporteføljen i både Specialsektorens administration og fællesfunktionen i Området for Socialpsykiatri. Derfor vil du skulle løse og varetage opgaver begge steder, men din ansættelsesmæssige forankring vil være givet ud fra din erfaring og kompetencer inden for projektledelse. Er du en erfaren AC´er med solid erfaring med projektledelse og kan arbejde selvstændigt og målrettet vil du som udgangspunkt få ansættelse i fællesfunktionen i Området for Socialpsykiatri og referere til Områdechefen. Er du en AC´er med kompetencer inden for en mere generel AC-opgavevaretagelse, vil du som udgangspunkt få ansættelse i Specialsektorens Administration med reference til Administrationschefen.

Er du en erfaren og kompetent AC-projektleder kan du bl.a. få opgaver indenfor:

  • Opgaver relateret til etablering af nyt tilbud til unge med svær selvskadende adfærd fx samarbejdsprojekter med eksterne parter eller projekter om tilbuddets fremtidige organisering og kvalitet
  • Analyse- og planlægningsopgaver
  • Administrative opgaver - diverse indberetninger til eksterne tilsyn og samarbejdet med kommunerne
  • Understøttelse områdets organisatoriske udvikling på tværs af tilbuddene i Området for Socialpsykiatri
  • Ledelsesunderstøttelse af områdechefer og tilbudsledere
Har du en mere generel AC-profil eller nyuddannet kan du bl.a. få opgaver inden for:
  • Sekretariatsopgaver i Området for Socialpsykiatri
  • Planlægning og udvikling af virksomhedens tilbud
  • Betjening og bidrag til det politiske system
  • Ledelsesunderstøttelse af virksomhedsledelsen, områdechefer og tilbudsledere
  • Ledelse af mindre projekter, tovholder og sekretærfunktion i forskellige arbejdsgrupper og fora
  • Bidrage til Projekt- og planlægningsteamet samlede opgavevaretagelse fx sekretariatsopgaver, analyseopgaver m.m.
Du vil skulle bidrage til at understøtte en dynamisk organisation, der effektivt omsætter de politiske mål og beslutninger til konkret handling og resultater i samarbejde med virksomhedens og Området for Socialpsykiatris ledere og medarbejdere.

Vi kan tilbyde dig:
  • En stilling med udfordrende og udviklingsorienterede arbejdsopgaver
  • Mulighed for at sætte dine projektlederkompetencer i spil
  • Fleksibilitet og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse
  • Sparring og tæt samarbejde med engagerede og erfarne kolleger
  • Tæt samarbejde med ledelsen i Specialsektoren og Området for Socialpsykiatri
  • Et anerkendende arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
Vi lægger vægt på, at du:

Har evner for og solid erfaring med projektledelse og kan arbejde proces- og helhedsorienteret på tværs af faggrænser, og at du har en åben, opsøgende og dialogbaseret tilgang med henblik på at skabe løsninger og resultater gennem samarbejde og inddragelse, samt at du har erfaring med at indgå i projekter og styring af både større og mindre projekter.

Derudover er det et ønske, at du har følgende kompetencer:
  • En lang videregående uddannelse - samfundsfaglig eller lignende, f.eks. cand.scient.adm., cand.scient.pol. eller cand.scient.soc.
  • Har kendskab til det specialiserede socialområde
  • Har solide projektlederkompetencer og erfaring
  • Er analytisk, vedholdende og hurtigt kan sætte dig ind i nye problemstillinger
  • Gode formidlingsevner mundtligt og i særdeleshed skriftligt
  • Mestrer og ser værdien af samarbejde, men evner samtidig at arbejde selvstændigt
  • Tager ansvar og kan koordinere, skabe struktur og overblik i opgaver og processer
  • Trives med at skabe overblik og få eksekveret på de mange små administrative opgaver
  • Har en proaktiv, opsøgende og nysgerrig tilgang til dit arbejde
Vi ser gerne at du har længere tids erfaring på arbejdsmarkedet, men ved den rette profil kan stillingen også søges af nyuddannede. Uanset er det vigtigt, at du har mod på at påtage dig alle typer opgaver – store som små – for at bidrage til den samlede opgaveløsning.

Yderligere om ansøgning og ansættelse:

Du får arbejdssted i Regionshuset i Aalborg Øst. Det er nødvendigt, at du har kørekort, da du vil skulle deltage i møder på Specialsektorens områder og tilbud. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 21. juni 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 29. juni 2023. Ansættelse er snarest muligt eller senest den 1. september 2023.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrationschef Martin Bjørn Jensen, tlf.: 22980950, mail: mabj@rn.dk og Områdechef for Området for Socialpsykiatri Carsten Kaalbye, tlf. 22187065, mail: c.kaalbye@rn.dk

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=0777b8cf-5294-4498-81c5-b331663df884

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5838235

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet