Aalborg Kommune: Er du pædagog med S?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Så er det måske dig, vi mangler i Team Individuel Bostøtte, hvor vi ønsker samarbejde, smil og selvstændighed, når vi løser kerneopgaven: 

”Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale og trivsel”.

Organisationen Behandlingscentret indeholder fire tilbud: ’Storemosevej 24’ med plads til 20 borgere (§107 og §108), ’Brinken’ med plads til 5 borgere (§105) og ’Den Rette Opgang’ med plads til 5 borgere (§107) – som noget nyt, er ’Team Individuel Bostøtte’ overført til Behandlingscentret, men stadig organiseret i voksenafdelingens Særlige Tilbud & Autisme.

I Individuel Bostøtte støtter, guider og hjælper vi voksne mennesker, der i varierende grad har nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, psykiatriske diagnoser og/eller svære psykosociale og følelsesmæssige problemstillinger; hvoraf flere har begået kriminalitet og eventuelt har en tilsynsdom. Flere har desuden et aktivt, eller latent, misbrug.

Vi tilbyder bostøtte til borgere i hele Aalborg Kommune. Desuden giver vi støtte til de borgere, der bor på botilbuddet Brinken, som består af 5 individuelle boliger, under §105, med støtte efter §83 og 85.

Det er et selvstændigt arbejde med udkørsel til borgernes egne hjem, hvor vi med pædagogisk intervention og tålmodighed får kontakt til borgere, som ellers har rigtig svært ved at danne og fastholde relationer. Hos os, har de fleste borgere 2 primære kontaktpersoner tilkoblet for at sikre, at borgeren altid kan få tilbudt bostøtte, uanset om der er ferie eller mødeaktivitet. 

Der er brug for, at:

  • Du er uddannet pædagog og måske har relevant erfaring. 
  • Du tror på, at der bag enhver adfærd ligger en følelse, behov, ønske eller en årsag.
  • Dine handlinger tager afsæt i at skabe mest mulig værdi for de mennesker vi er her for, og at du fagligt kan begrunde, hvorfor du gør, som du gør.
  • Du kan rumme følelsesmæssige udsving og agere ensartet og roligt i situationen.
  • Du kan vurdere menneskers tilstand og træffe beslutninger ud fra faglighed i en given situation. 
  • Du er en aktiv medspiller og bidrager til en professionel arbejdskultur hvor sparring, ordentlighed og arbejdsmiljø er i højsædet.
  • Du har gode skrive og IT-kundskaber, da dokumentation er en naturlig del af hverdagen.
  • Du er anerkendende og empatisk i din tilgang til andre mennesker.
  • Du er mødestabil og kan agere i frihed under ansvar.
  • Du har en god situationsfornemmelse, et godt overblik og er god til at planlægge din dag. 
  • Du kan tænke kreativt og bidrage til at finde løsninger i en tid med forandringer.
  • Du kan agere selvstændigt, men også indgå i konstruktivt samarbejde med kollegaer til gavn for både opgaveløsningen og arbejdsmiljøet. 
  • Du vil arbejde ud fra gældende værdier og metoder formuleret i vores Fælles Faglige Ståsted. 

Vi kan tilbyde:

  • Spændende og meningsfuldt samarbejde med de mennesker, vi er her for. 
  • Et arbejdsfællesskab med fokus på kerneopgaven og høj faglighed.
  • Engagerede, erfarne og kompetente kollegaer.
  • Spændende opgaver og et stabilt team som er i en vigtig forandringsproces.
  • Faglig udvikling, sparring og supervision.
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer samarbejde og et godt psykisk arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads med smukke omgivelser i Hammer Bakker.

Vi søger kollegaer til en fast, samt en midlertidig, stilling. Begge stillinger er, som udgangspunkt på fuld tid, med mindre andet ønskes. Arbejdsplanen udarbejdes med fokus på borgerne og deres vurderede behov som førsteprioritet. Derfor vil timerne være placeret på forskellige tidspunkter af døgnet 365 dage om året. Aktuelt, er arbejdet planlagt i tidsrummet kl. 8-20 samt turnus med hver fjerde weekend, men kan altså ændre sig i takt med opgaveløsningen. 

Det vil være muligt at tilgå lokalaftaler på nedsat hviletid, lange vagter samt udskydelse af fridøgn.

Vi ønsker kollegaer med gyldigt kørekort B til almindelig personbil. Derudover er det en praktisk fordel, hvis du indimellem kan benytte egen bil (høj kørselstakst). 

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Ved spørgsmål kan du kontakte assisterende leder Tina Schougaard på tlf. 25 20 09 76 i tidsrummet kl. 11-12 på tirsdage og torsdage –læg/send evt. en besked for at blive ringet op.  

Løn- og ansættelsesvilkår: 
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Ansøgningsfrist den 18. september kl. 12 

samtaler afholdes den 25. september på Bodil Hjorths Vej 10, 9310 Vodskov, lille mødelokale. 

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksenafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksenafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:


I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger. 

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aalborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aalborg Kommune, Storemosevej 22A, 9310 Vodskov

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aalborg.career.emply.com/ad/er-dupaedagog-med-s/ifmpf8/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5897414

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet